Startside Beliggenhed Lejligheden Kalender og priser Lejebetingelser Rejsevejledning Oplysninger

Beliggenhed

Lejligheden ligger i Les Issambres på den bedste strækning ved Middelhavet mellem St. Tropez/Ste. Maxime og St. Raphaël/Frejus.

Les Issambres er et langstrakt let bebygget område på 8 km., som smyger sig langs Route Nationale 98 - breder sig op ad bjergsiderne til den ene side og direkte ned til Middelhavet til den anden. Les Issambres har en bykerne, som ligger i gåafstand, den hedder San Peire. Her finder man charmerende restauranter, fine indkøbsfaciliteter, marked (hver mandag formiddag), turistkontor, apotek, posthus, rådhus m.m. I forbindelse med lystbådehavnen er der færger med mange daglige ture i sommerperioden til St. Tropez og andre steder.

Kyststrækningen byder på en variation af store og små sand-badestrande og klippe/stenstrande med undersøiske rev, der lokker med fantastisk rigt liv af fisk og planter m.m. Ideelt til snorkling eller dykning.

I baglandet ligger et meget smukt naturområde med mangfoldige muligheder for vandreture med et stort net af vandrestier.

Lejligheden ligger i et roligt og børnevenligt område og er et godt udgangspunkt for mange udflugter.

En tur langs kysten til de berømte byer, St. Tropez, St. Raphaël, Cannes, Nice og Monaco, er en oplevelse værd.

Golfinteresserede kan vælge mellem mange flotte baner i området. Vininteresserede kan besøge adskillige vinslotte i baglandet og kunstinteresserede har også flere muligheder.